Crowdfunde en bog. Case: 3 bommerter og 700 bøger

Hold Vejret 2I dette indlæg deler jeg mine erfaringer med at crowdfunde og sælge bogen ‘Hold Vejret – en bog om fridykning’.

Dette indlæg hænger tæt sammen med indlægget om hvad det kostede at producere og udgive bogen (læs her).

I sidste indlæg forklarede jeg hvordan jeg endte jeg med udgifter på mere end 200.000kr ex moms.  Hurtigt i processen blev jeg derfor klar over at jeg ikke kunne finansiere det ud af mit firma eller min private pengepung.

Heldigvis tjener jeg løbende penge på nettet via affiliate marketing og denne indkomst kunne dække nogle af de løbende udgifter, men bogtryk (+100.000kr) og timeløn til grafiker og redaktør havde jeg ingen mulighed for at skrabe sammen.

Derfor startede jeg d. 28. oktober 2014, hvad der senere skulle vise sig at blive, en meget succesfuld crowdfunding kampagne.

Crowfunding – hvad er det?

Crowdfunding er at finansiere et projekt via små bidrag fra en stor gruppe af mennesker (crowd). Denne crowd er ofte dedikerede slutkunder eller brugere af produktet i sidste ende, men ud af god vilje og engagement bidrager de med et beløb som gør projektet muligt.

I mit tilfælde startede jeg med at offentliggøre en super simpel video hvor jeg offentligjorde projektet og fortalte om mine tanker med det. Det var den 28 oktober 2013.

Videoen der startede det hele

Sådan – lige til en Oscar!

(shit, jeg vrøvler)

Nu var jeg igang og gav den virkelig gas! Folk fra min emailliste og facebookside skrev sig op til at høre mere om projektet, og de første betalinger begyndte at tikke ind (Stor tak til Kathrine for den første bestilling!)

Der blev åbnet en flaske champagne, vi dansede i stuen, jeg var i gang, havde kunder og der var nu ingen vej tilbage…

Nu skulle teksten færdiggøres og sættes op og jeg regnede med at det ville vare et par måneder før bogen var i butikkerne.

Det kom næsten til at tage 1 år.

(10 måneder og 4 dage).

Hold Vejret på gulvet

Den første respons på kampagnen

Jeg sendte som sagt ud til min mailliste (1400 på det tidspunkt), jeg delte på facebook, jeg annoncerede på facebook, jeg havde links i min mailsignatur, jeg delte højt og lavt på Twitter, Google+, LinkedIdn.

Den fik på alle kanaler!

Resultatet blev at jeg i de næste 2 måneder, hvor jeg kørte hårdt på med at reklamere for forbestillinger (til nedsat pris – 285kr) faktisk nåede ca. 200 bestillinger (1. januar 2015).

Derefter blev det lidt stille og efter 1. januar kunne man ikke længere bestille bogen til denne early bird pris (285kr vs 349kr).

Men alle forbestillinger ville fortsat få en signatur og blive inviteret til receptionen (festen ved udgivelsen) – og få fri forsendelse.

Betalingsløsning for crowdfunding

Første store bommert.

Jeg valgte at bruge Ewire som betalingsløsning. Det var nemt, dansk, krævede ikke NETS og jeg var klar med en betalingsløsning på et par timer.

Det gav dog en del problemer.

Systemet gav ikke mulighed for at folk opgav deres adresse i forbindelse med deres betaling, hvilket betød at jeg måtte maile ALLE bestillinger og få dem til at eftersende adresse (Jesus!). Senere fik jeg WooCommerce sat op så folk kunne betale på den måde som man kender det fra andre webshops.

Men jeg var så uheldig at Ewire gik konkurs i april og tog omtrent 4000kr af mine penge med sig i faldet (12-13 solgte bøger). Efter den hændelse brugte jeg kun Paypal til at modtage betaling.

Om Paypal som betalingsløsning

paypalPaypal er ikke særlig godt til ehandel, synes jeg. Check out flowet er grimt og klodset – svært at sætte sporing op på – og jeg er sikker på at jeg har mistet en del forbestillinger på den baggrund. Skal jeg lave noget seriøst en anden gang, kommer jeg ikke til at bruge paypal igen.

Erfaringer med betalingsløsninger

Det var et stort problem at jeg ikke havde en ordentlig løsning (NETS /TELLER) og et ordentlig system til at håndtere ordrerne og indsamle folks adresser med mere. Det kostede mig meget tid – og en del penge (også i tabte salg de gange systemet gik ned).

I dag ville jeg vælge en NETS/TELLER aftale i en webshopløsning (Woocommerce) fra start.

Alternativt skal man lave hele crowdfundingen på en ekstern platform som Boomerang, Kickstarter eller lignende dedikerede sites.

Projektet trak ud… og lidt mere ud

hold vejret kladde

Anden store bommert.

Jeg fejlbedømte helt klart længden af  redigeringsperioden. Trods advarsler fra andre (Astrid m.fl).

Jeg havde redaktør, korrekturlæser, grafiker tilknyttet min bog på timeløn og de gav den virkelig gas – så jeg troede det ville gå let.

Men der var SÅ meget der stadig skulle på plads og jeg skulle gennemse alt, komme med rettelser og gennemse rettelser igen. Det tog en krig og føltes også lidt som en krig til tider.

Så gav jeg teksten til betalæsere og der kom endnu flere rettelser som skulle rettes og rettes igen.

bordplan

Samtidig skulle jeg stadig have finansieret projektet og jeg var derfor nød til at promovere projektet via facebookannoncer osv.

I marts (4-5 måneder efter jeg startede crowdfundingen) begyndte de første utålmodige ‘Supporters’ at henvende sig… det var ganske få, men det var slet ikke sjovt først “at tage folks penge” og derefter se projektet trække ud og ud og ud…

I april udgave jeg derfor denne video:

(læg mærke til at jeg især til sidst er lidt i defensiven)

Altså…

Jeg havde jo ikke lovet andet end at bogen blev færdig og udgivet i 2014, men jeg havde selv troet at april måned ville være realistisk at udgive bogen i…

Not.

Crowfunding, jura og ombudsmanden

Tredje bommert.

En dag fik jeg en mail fra en “supporter” om at man ikke måtte tage folks penge før varen var afsendt til dem.

What? – er det ikke det crowdfunding handler om?

Ombudsmanden har en chat hvor man kan være anonym, så jeg skrev lidt med dem og blev klogere.

Det viser sig at man gerne må modtage projektstøtte, men at man ikke må sælge en vare og tage folks penge før varen er afsendt med posten…

Jeg havde faktisk modtaget penge siden 28. oktober og nu var vi juni måned og jeg havde stadig ikke afsendt bøger (bogen var jo ikke engang sendt til tryk endnu).

Løsningen for mig blev at jeg hurtigt ændrede beskrivelserne af bogprojektet og tydeliggjorde at man var i gang med at støtte et projekt, og at hvis det lykkedes ville man modtage en signeret bog som tak.

Jeg er ikke helt sikker på at den ville holde i retten, men jeg havde lavet lidt damage control, og fokuserede nu bare på at få overstået kampagnen i en fart…! I stedet for at spekulere mere på jura.

Deadline juli og august (9-10 måneder efter kampagnestart)

Det strammer til…

Nu blev det sommerferie, min grafiker skulle føde og min kæreste og jeg havde planlagt en roadtrip gennem Østeuropa. Og bogen var stadig ikke sendt til tryk.

Men samtidig med en flytning og lidt ferieklargørelser kom det sidste på plads og fra en Internetcafé i Warzawa godkendte jeg de sidste trykklare filer.

Derefter sad min højgravide grafiker og fik det alle de sidste små ting raflet af med trykkeret og kun ganske få timer efter at hun havde sendt det hele til tryk,  – gik hun i fødsel.

Snak om en stram deadline – og en særdeles god timing!

(og en top proffesionel grafiker…)

Ventetiden – og forsalg til butikkerne

Den næste måned var projektet i trykkeriets hænder og jeg forberedte reception, udsendelse af i alt 446 forbestillinger. Undervejs havde dykkerbutikkerne Kingfish, Sportsbutikken og Divecenter også lavet en stribe forbestillinger så jeg i alt havde knap 700 eksemplarer solgt ved udgivelsesdatoen 1. september 2014.

Sammen med Nicolai Brix fra Magic Hour fik jeg lavet denne video som efterfølgende er blevet den officielle ‘Hold Vejret’- video.

Endelig – udgivelsen

2014-08-29 19.27.0424. august foregik udgivelses- reception i All About Cookings fantastiske lokaler centralt i København. Der kom knap 70 ’støtter’ der havde forbestilt bogen – og det blev en virkelig god aften.

Karsten KromanJeg holdte en tale, (det skal man, synes jeg) fik et par øl og folk hyggede sig, mens kokken Karsten Kroman lavede virkelig lækker mad i det store åbne køkken/festlokale.

Men Karsten Kroman var en vigtig spiller på flere områder.

At crowdfunde en forlagskontrakt (?)

1. september udkom bogen så officielt i boghandlerne – på et forlag.

(men var du ikke selvudgiver, Morten?)

Well, historien er at Karsten Kroman (kokken) havde stiftet et forlag (Kromans) til sine egne kogebøger, hvor det endte med at jeg fik en meget meget venlig distributionsaftale.

Aftalen var en slags “0-aftale” hvor forlaget ikke investerede eller bidrog (andet en god sparring i et par telefonsamtaler mellem jeg og Karsten) men hvor forlaget altså heller ikke fik noget igen(!). Som i 0%.

Forlaget stillede simpelthen distributions til rådighed (via DBK) for free...

Selvfølgelig skulle jeg betale regninger for distribution til DBK osv, men det betød at jeg selv slap for distributionen og boghandlere kan bestille direkte (uden at jeg er indblandet). Kæmpe fordel.

Årsagen til at dette kom i spil er at Karsten er undervandsjæger og derfor på min email liste – og gennem tiden havde haft meget glæde af min hjemmeside. Han ville gerne deltage i crowdfundingen, men havde altså (via sit forlag) mulighed for at hjælpe mig i en hel anden liga.

Så på den måde kan man sige at jeg som selvudgiver crowdfundede mig til både salg, likviditet og  en meget fordelagtig forlagskontrakt.

En overraskende og meget heldig sidegevinst.

Hvordan får man sådan en forlagsaftale?

Man skal nok være super heldig…

Men hvis man ikke skriver ud til sin email-liste og beder om hjælp til sit projekt, så finder man jo aldrig ud af om der er nogen blandt ens følgere som har særlige muligheder for at bidrage.

Måske er du heldig at der også sidder et gavmildt mennesker med gode muligheder for at hjælpe dig?

Hvad gjorde jeg rigtigt?

Jeg gjorde det.

Jeg vovede pelsen og stolede på at mit publikum, som er bygget op over flere år,ville bakke mig op. Jeg kastede mig ud i det og løste problemerne efterhånden som de opstod.

Jeg trykkede på alle knapper og spillede på alle strenge for at det skulle lykkes – selvfølgelig kunne jeg have gjort mange ting smartere, men bottomline er at jeg fik det gjort. Og det er jeg både stolt over og glad for.

Også selvom at jeg i en længere periode arbejde 2-3 timer om morgenen før jeg tog på arbejde. (dette kan i øvrigt anbefales hvis man vil have ting gjort – og har svært ved at finde tiden!)

Tidligt op

Resultater af crowdfundingkampagnen

  • 446 private forbestillinger
  • 250 forbestillinger fra dykkerbutikker
  • En meget fordelagtig forlagskontrakt
  • En firmakonto, der aldrig gik i minus
  • Langt flere nyhedsbrevsmodtagere

En sidste og overset fordel ved at crowdfunding som forbestilling er at man på den måde får en masse “medejere” af projektet. Alle der har lavet en forbestilling vil instinktivt omtale projektet positivt i samvær med venner og veninder (de har jo investeret idet) så crowdfunding er også en måde at bygge en dedikeret crowd – og ikke kun drage fordel af et publikum man havde i forvejen.

Hvor meget er der så solgt nu?

Crowdfundingen (og særligt forbestillingen på 200 stk fra dykkerbutikken Kingfish.dk) gjorde at jeg fik råd til at lave et oplag på 2000 bøger – hvoraf ca. 1650 nu er solgt i skrivende stund (1. marts 2015 – 6 måneder senere)

7 tips til DIN crowdfunding kampagne

DON'T QUIT

1. Gør din kommunikation personlig

Hvis dine kunder bakker dig op så er du nødt til at give noget af dig selv den anden vej. Tag dig tid til at svare på mails, telefonopkald og henvendelser på sociale medier.

Hvis der er nogle utilfredse folk på linjen så find deres telefonnummer på krak og tag en snak med dem.

Når de mærker at du er et engageret menneske (og ikke en stor professionel virksomhed) så er der meget længere elastik – og at alene det at du tager dig tid til at tale med dem 1 til 1 kan gøre at du vinder en fremtidig fan frem for en modstander.

2. Vælg en ordentlig betalingsløsning

2013-2014 var umiddelbart inden mobilepay slog igennem, så det var ikke en mulighed for mig og i det hele taget forudser jeg at betalingsløsninger kommer til at eksplodere i fleksible muligheder de næste år.

Vælg en sikker, troværdig, afprøvet og godt konverterende løsning. Ikke den billigste og ikke den nemmeste. Du må ikke spare her – det er spild af din tid og dine penge.

3. Brug din email liste

Jeg brugte min emailliste, men skulle have brugt den endnu mere. Facebook var ok, men emails er altså i  mit tilfælde det der gav salg. Jeg sælger aldrig ‘HÅRDT’ til min emailliste, men forsøger altid at give mere værdi end jeg beder om. Det fungerer for mig.

>>Læs artiklen: Derfor skal du have en emailliste

4. Vælg den rigtige platform

Undersøg Kickstarter, Boomerang og lignende tjenester før du giver dig i kast med at køre crowdfunding fra din egen hjemmeside. Der er store fordele og ulemper ved begge løsninger, og det er vigtigt at du kender dem.

Hvils du vil gøre det fra din egen hjemmeside så sørg for at det IKKE er en gratis blog , men en blog på eget domæne – og  med en god betalingsløsning. Hvis du ikke har en eget domæne og blog endnu, kan du følge guiden herunder.

>>Læs: Sådan laver du en blog eller hjemmeside på eget domæne

– og hvis du endnu ikke har købt dit navn som hjemmesideadresse så læs også denne artikel:

>> Derfor skal du købe dit eget navn som domæne 

 5. Giv folk en god grund til at støtte dig

Forklar tydeligt hvilken værdi man får ud af at støtte dig. Du kan være heldig at du er så populær at folk – uanset hvad – vil hjælpe dig, men i de fleste tilfælde skal du gøre dig umage med at give noget ekstra til dem der støtter dig, billig pris, ekstra materiale, signeret bog, invitation til særligt arrangement og lignende.

Jeg signerede alle bøger (av min arm!), gav fri porto og rabat til de hurtige og inviterede alle 446 supporters til udgivelsesfesten.  Det virkede. Tænk over hvad DU kan give som dine kunder vil sætte pris på – og som de vil betale for.

Hold vejret pakkes
Bøgerne pakkes i Kingfish kælder.

6. Lad dig ikke slå ud – og tag det ikke personligt

Det er svært at crowdfunde og det er svært at få projekter til at lykkes til tiden, til prisen og med den kvalitet man ønsker.

Vær ydmyg omkring dit projekt og andre menneskers lyst til at støtte det. Selvfølgelig skal du tro på det, brænde for det og gå ind i det 100%, men vær forberedt på at dine venner, familie – ja, selv din emailliste – måske ikke er ligeså hooked på ideen.

Hvis din crowdfunding flopper, så gør ALT hvad du kan for at finde ud af om det er produktet, kampagnen, attituden, mediet eller hvor det er at problemet ligger.

Når du ved det, så prøver du selvfølgelig igen.

7. Køb dig til synlighed og byg din emailliste

Det er hårdt for dine fans at høre om dit crowdfunding projekt i en længere periode af gangen.

Giv dem en pause og benyt lejligheden til at promovere dig med betalte annoncer ( facebook, adwords mm) overfor nye potentielle fans og få på den måde udbygget din fanskare og din emailliste.

Så vokser din emailliste (the money is in the list) og så er du endnu bedre rustet til dit næste projekt og din næste crowdfunding.

God fornøjelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *