lav en blog

Lav en blog – hvordan laver man en blog? Sådan!

Lav en blog
Lav en blog eller hjemmeside

Her er en guide til hvordan du kommer i gang med at lave en blog eller hjemmeside (det er nærmest det samme).

Det er nemt at komme igang, men regn med at det tager omkring 1 times tid fra bunden at få sat en blog op på et domæne med webhotel og det hele.

Men her får du hjælp til at gøre det rigtigt.

Hvad koster det at lave en blog / hjemmeside?

Det behøver ikke at koste noget, hvis du vil nøjes med gratis-versionen. Jeg vil dog IKKE anbefale en gratis blog. (Hvorfor ikke?)

En gratis blog er hurtig og koster ingenting,  men desværre er der begrænsede muligheder og en gratis blog sender bare et lidt billigt signal…

>>Læs artiklen: Fordele og ulemper ved en gratis blog

Hvis du laver en ‘rigtig blog‘ på eget domæne, så kan du gøre det ret billigt (og der kommer en rabatkode længere nede).

Lav en blog på dit eget domæne

Jeg vil altså anbefale dig at lave en blog på din egen hjemmeside med din egen hjemmeside-adresse. Du skal med andre ord have dit eget domæne til din egen hjemmeside hvor du kan blogge.

Du kan tjekke om dit domæne er ledigt på Unoeuro.com domæneoversigt her.

Lav en blog du stolt kan vise frem – og som kan vise dig frem!

Blog eller hjemmeside – hvad er forskellen?

Hjemmeside

Hjemmesider kan godt være blogs, men en hjemmeside kan også være et magasin, en webshop, en service (borger.dk, skat.dk), online CV for jobsøgende, visitkort for firmaer, jokes – og de kan alle sammen have en blog tilknyttet.

Blog

Blog kommer af ordet “weblog” og i starten af internettet var det en slags dag til dag fortælling som folk kunne følge med i. Lidt som rejsemails var det engang.

I dag er blogs ofte enten faglige, meget personlige, diskuterende. Pointen er at blogs idag har en VINKEL.

Blogindlæg er stadig (ofte) kendetegnende ved at være aktuelle og beskrive en aktuel hændelse (der er dog mange undtagelser). Blogs er typisk dynamiske og blogindlæg er ofte kronologisk fortløbende (med undtagelser).

Hvad er et domæne?

Et domæne er en hjemmesideadresse som du ejer. Det kan være danskebank.dk eller farsfedeferie.dk – men hvis du ikke ved hvilket domæne du skal vælge, så køb dit eget navn til at starte med. Køb også evt. kunstnernavn eller firmanavn.

>>>Læs artiklen: Køb dit eget navn som domæne

Alle domæner kan købes og hvis de er ledige så er de i udgangspunktet meget billige. Hvus de er optagede må man kontakte ejeren angående muligheder for at overtage domænet.

Denne artikel vil guide dig til at vælge, finde og købe dit eget domæne og derefter installere en hjemmeside på det. Så kan du lave en blog eller en hjemmeside til din virksomhed eller projekt.

Starte en blog – sådan rigtig

Hvis du lave en rigtig professionel blog så koster det lidt småpenge til at starte med, men så kan du også SELV komme til at tjene penge ved at blogge (og ikke kun småpenge). Jeg har dog en rabatkode til dig herunder.

>>>Læs artiklen: Sådan kan du tjene penge online

I forbindelse med jobsøgning, nye samarbejdspartnere, online CV osv. så er dit eget domæne, også et langt bedre signal at sende end et mere useriøst domæne, som eksempelvis kunne hedde “www.minehistorier.blogspot.com“.

Eget domæne viser at man mener det alvorligt. Samtidig kan man også få en mail adresse med sit domæne, og det er igen et godt signal at sende en jobansøgning eller et foretningsforslag fra en ’seriøs’  mail adresse fremfor at have en mailadresse a la: “chokolademis@mail.tele.dk”.

Så der er flere gode grunde til at du skal købe dit eget domæne.

1. Finde og købe et (ledigt) domæne

Gå efter et ledigt .dk eller .com domæne. Mit råd er at du ikke kigger efter andre domæne-endelser.Undgå .info .nu .biz og lignende. 

Domæner der slutter på .dk eller .com er de mest anerkendte og troværdige. Du vil jo gerne sende et godt og seriøst signal.

Det er også mit råd at du undgår tal, bindestreger og bogstaverne æøå i dit domænenavn.

Tænk også på at dit domæne er en overskrift for alt hvad du kan finde på at skrive om. Sørg for at vælge et domænenavn hvor du kan lave en blog der kan udvikle sig og ikke er begrænset af domænenavnet.

Sidst, men ikke mindst vil jeg opfordre dig til at vælge et kort domæne som folk ikke staver forkert hvis du fortæller det i telefonen.

Du kan tjekke om dit domæne er ledigt på Unoeuro.com domæneoversigt her.

>>>Læs også artiklen: Køb dit eget navn som domæne

2. Købe et webhotel (bare et lille et)

Pssst… rabatkode kommer længere nede

Et webhotel er et sted hvor du kan have din blog eller hjemmeside liggende. Det er en slags online harddisk (en server) hvor man altså døgnet rundt opbevarer de filer som udgør ens hjemmeside/blog.

Jeg bruger selv Unoeuro når jeg køber domæner og webhotel til flere af mine online projekter. De er driftsikre, har dansk support og er i den grad billige. Hermed anbefalet.

Unoeuro er klart min favorit udbyder, både fordi de levere høj performance på webhotellerne, men også fordi prisen er så overkommelig at alle kan være med. Der findes også andre udbydere på markedet, hvis du er nysgerrig kan du se en god og overskuelig liste over webhoteller i Danmark her.

Så er det sagt.

Når du har valgt dit domæne så synes jeg du skal vælge en “Bronze suite” som webhotel hos UnoEuro. Det er ganske fint til at starte med.

Købe webhotelNår du har valgt domæne og webhotel skal du blot gennemføre købet med dit dankort.

I alt koster det 45 kroner om året (for et domæne) og ca. 9,30 kr om måneden for webhotellet + startgebyrer. Det er altså ikke en bondegård.

>>>Du kan se de aktuelle priser her

UnoEuro Rabatkode

Klik og indtast denne kode og få 3 gratis måneder hos Uno Euro

>>3GRATIS<<

3. Aktiver dit domæne

Når du har købt et domæne så findes der en institution i Danmark, der hedder dk-hostmaster. De holder styr på alle .dk- domæner. Så derfor sender de dig straks en mail med password, og du skal derfor gå ind på deres selvbetjening og aktivere dit domæne. Det har som sådan ikke noget med UnoEuro at gøre.

Efter du har aktiveret dit domæne modtager du denne besked:

Domæne aktiveringsbesked

Den viser at Unoeuro kan se at du har aktiveret dit domæne hos dk-hostmaster.

Nu er du ved at have styr på det grundlæggende tekniske set-up. Herfra er det enkelt at få hjemmesiden op.

Snart starter det sjove…

4. Installere WordPress

For at have en hjemmeside skal man bruge det der kaldes et CMS system. Det er i hvertfald enklest med et CMS system. CMS er et system der kan bygge hjemmesider. WordPress er det enkleste, mest tilgængelige og bedst udviklede CMS system  til dags dato. Der er RIGTIG mange der bruger det – både meget små og simple hjemmesider, men også meget store professionelle sider. Det er ret let at bruge og jeg anbefaler også at du bruger det.

Når du skal til at “installere wordpress” – så går du bare ind i kontrolpanelet hos UnoEuro og vælger “One-Click-Installation” og tryk “ja” og “accepter” – og så er du igang.

installere wordpressDu vælger nu brugernavn, password og så snart at serverne har opdateret et par omgange  (det tager som regel 1 time) – så har du faktisk en hjemmeside med en blog.

Herfra handler det om hvordan bloggen skal se ud og hvad du skal skrive om.

>>> Læs også om Hvorfor, hvordan og hvor ofte du skal blogge

5. Udseende – valg af tema til WordPress

Når du har installeret wordpress så kommer det allerede med et tema der hedder “Twentythirteen”, “Twentyfourteen” eller “Twentyfifteen”. Et tema er en slags lay-out skabelon som styrer meget af udseendet på din hjemmeside. Jeg anbefaler at du til at starte med bare lader det være.

Men vil du vælge mellem andre temaer så kan du kigge på Themeforest.net, Elegantthemes.com eller Templatemonster.com. Et godt tema koster 20-100$. Men der findes også mange gratis temaer til wordpress.

6. Dit første blogindlæg – VENT!

Hello_world

Før du skriver dit første blogindlæg eller starter med dit online CV så vil jeg opfordre dig til at gøre 1 ting først.

7. Ændre de permanente links

Permanente_links_i_din_blog

Vælg “Indstillinger”, “Permanente links” og “Navn på indlæg”.

Nu er du klar til at gå til “indlæg” og “tilføj nyt” og så er du igang med dit første blogindlæg.

8. Forskellen på sider og indlæg?

Ret hurtigt vil du opdage at der både er “sider” og “indlæg” på en WordPresshjemmeside. Jeg vil sige at “sider” er til den type af indhold der ikke bliver outdatet.

Typiske “sider” er “Om mig” eller “Kontakt”. Indlæg (også kaldet blogindlæg) er derimod aktuelle tekster, der ofte har en udløbsdato og som gør sig godt nu og her.

9. Skriv!

Start med at skrive nogle blogindlæg på din nye hjemmeside som handler om din blogs emne- du kan altid få skrevet de lidt mere kedelige (men vigtige) statiske “sider”.

Jeg håber du har haft glæde af denne guide og introduktion. hvis du har spørgsmål kan du stille dem i kommentarerne herunder.

God fornøjelse med din nye blog!

>>> Læs også om Hvorfor, hvordan og hvor ofte du skal blogge

Vil du høre når jeg udgiver nyt om blogging og online markedsføring?

Subscribe to our mailing list

* indicates required Email Address * First Name Last Name

20 tanker om "Lav en blog – hvordan laver man en blog? Sådan!"

  1. Hej Morten,
    jeg har fulgt dine artikler om at blogge, med platform på eget domæne og hjemmeside. Tak for de spændende artikler, og den uvurderlige inspiration de har givet mig i de sidste par uger, før jeg kastede mig ud i projektet. Jeg er dog vist mere ord-ekvilibrist, end jeg er hjemmeside-haj! Jeg ville så gerne have overskrifter med undermuligheder, ligesom dine; “Forside, Jeg anbefaler, Lav en blog osv.” Det er mig ganske umuligt at få dem lagt ind. Jeg kan tilføje egne kategorier til venstre, men det er alt! Tak igen, jeg er igang, men det er svært. Med de venligste hilsener
    Mads-Peder

    1. Hej Mads,
      Tak for din kommentar!
      Ja, jeg forstår godt at det kan være svært og jeg husker også tilbage i 2010 hvordan jeg baksede med at få min hjemmeside undervandsitetet.dk til at spille.
      Jeg tror du skal ind under “menu” og ændre her, lad mig høre om du finder ud af det?
      Al held og lykke med din blog!
      Vh
      Morten

    1. Fedt spørgsmål!

      Altså hvis du har en gratis blog på blogger, blogspot, medium etc. bør det fremgå under settings/account osv. hvordan man sletter sin blog.

      Men hvis du har en blog på eget domæne kan du bare slette dine indlæg og/eller opsige dit domæne og/eller webhotel.

      En blog på egen hjemmeside er som at bygge et hus, hvorfor det ikke rigtig giver mening at “opsige”. En gratis blog er mere som at bo til leje (i noget billigt skrammel) hvorfor det giver mere mening at tale om at opsige i den sammenhæng. Giver det mening?

  2. Hej Morten,
    jeg har først lige set dit svar idag. Ja, jeg fandt vist ud af det hele efterhånden. Det var mega svært for mig, men jeg prøvede mig frem, og hvor der er en vilje, der er der en vej…
    Tak igen for din uundværlige hjælp, via dine artikler her…
    mvh. Mads-Peder

  3. Hej Morten Villadsen

    Vi er to tøsser der har tænkt på at udvikle en blog omkring livet på Vestegnen.
    Vi synes din information er usandsynligt relevant, og underholdende, credit!!
    Men du nævner op til flere gang en rabatkode, men vi er lidt i tvivl om hvor vi finder den henne?

    KH. Ida

    1. Hej Ida + vendinde,
      Fedt at I kan bruge informationen til noget!
      Rabatkoden er 3GRATIS og står nævnt oppe i teksten ( men nu er den også her).
      Jeg glæder mig til at se jeres blog!
      Morten

  4. Hej Morten . har fulgt lidt med her og er blevet enig med mig selv om at jeg må have sådan en blog ting , men jeg forstår på det du skriver at jeg skal oprette en hjemmeside samt blog hos unoeuro og oprette mig et domæne navn der, alt det kender jeg sådan rimeligt til hvordan man gør men nu ligger det sådan jeg allerede har en hjemmeside med eget domæne , der går mit spørgsmål på , hvordan får jeg en blog lagt ind på den kan jeg det ?

    mvh

    Madsen

    1. Hej Allan,
      Tak for kommentaren, det kommer lidt an på hvor du nu har hostet dit domæne.

      Jeg tror det er bedst hvis du tager fat i unoeuros support, hvis det ikke fremgår af deres FAQ.

      Hilsen
      Morten

  5. Hej Morten!

    Tak for alt din hjælp!

    Sidder og skal til at lave mit første blog-indlæg. Og jeg lægger nu mærke til at der ikke er noget kommentarfelt på en “side” (I hvert fald ikke når jeg ser på forhåndsvisningen).
    Du skriver at en “side” er mere permanent, mens “indlæg” er mere aktuelt. Jeg ønsker at mit blog-indlæg skal være permanent men der skal også være mulighed for at kommenterer!

    Er det normalt at folk laver et opslag både som “side” og “indlæg”?

    Tak på forhånd!

    Mvh
    Casper

    1. Hej Casper,
      Tak for kommentaren. Du kan slå kommentarer til eller fra på både sider og indlæg.
      Du skal dog holde dig fra at lave samme opslag som både side og indlæg, det vil på flere niveauer blive noget rod.
      God fornøjelse!
      Morten

  6. Hejsa 😊
    Vil købe mit navn som domæne, men Hvad så med flere domæner….tænker om det er smart at købe både .dk og .com feks…. Og kan begge så lægges ind i samme webhotel…?

    Kh Gitte

    1. Hej Gitte,
      Ja god ide at købe .com også, især hvis man arbejder internationalt eller har planer om det.
      Det ene domæne sætter man oftest op sådan at det peger på det andet med en 301 viderestilling.
      Men hvis man ønsker at have to adskilte hjemmesider kan de godt være på samme webhotel hos unoeuro.
      Vh
      Morten

  7. Kære Morten.
    Tak for din udmærkede guide til at skabe sin egen blog! Jeg mangler dog et par oplysninger, som du sikkert kan hjælpe mig med 🙂
    – hvordan følger man en blogger?
    – hvordan ‘finder’ jeg min blog, efter den er blevet godkendt hos Hostmaster.dk?
    Formentlig tudedumme spørgsmål, men jeg er ikke så velbevandret på internettet ..
    På forhånd tak!
    Mvh Sara

    1. Hej Sara,
      Tak for kommentaren, fedt du kan bruge mit blogindlæg om lave en blog til noget!

      Hvordan følger man en blogger?
      I praksis idag kobler man sig på vedkommendes facebook, twitter, nyhedsbrev og modtager derigennem nyt når der sker noget. I gamle dage brugte man en feedreader ex Feedly, men det er gået af mode.

      Hvordan finder man sin blog?
      Det spørgsmål forstår jeg simpelthen ikke? Kan du uddybe eller formulere det anderledes?

      Vh
      Morten

  8. Hej Morten.
    Tak for en fin guide, som jeg har brugt til at komme i gang med at installere min blog.
    Jeg er dog kommet ud for en udfordring nu. Jeg har valgt temaet Morning Time i wordpress.
    Det eneste, jeg ikke kan få til at fungere er en lille tekst om mig samt et lille billede, som skal ligge ude til højre på forsiden.

    Ved du, hvor jeg kan installere det henne? Det er med i temaet som funktion, så jeg forstår ikke, at jeg ikke kan finde det.

    Vh Sophie

    1. Hej Sophie,
      Hvor er det fedt at du har kunnet bruge min guide til at starte din egen blog!
      Det er selvfølgelig ret svært at vide præcist hvad det er du se – og hvordan du skal løse det, men hvis du gerne vil have et felt ude til højre. Så vil jeg tro at du i kontrolpanelet kan løse det ved at gå til Udseende – Widgets – her finder du sidebar og enten trækker du en Box ind i sidebaren der hedder noget i retning af Author – eller også skal du finde den boks der hedder Text/HTML og lave din forfatter boks i html.
      Hvis du er helt blank på html, så kan du let få hjælp ( men det vil være en rigtig god ide at arbejde bare en lille smule med html som blogger. Man støder på det meget tit – og det er faktisk ikke så svært.
      Jeg håber du får din blog som du vil have den – eller som du kan leve med den 🙂
      VH
      Morten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *