Podcast er på vej frem – (ifølge Podcaststats.dk) – og hvis du har en forretning hvor du lever af at sælge din viden som konsulent, underviser eller lignende – så KAN en podcast gøre en kæmpe forskel for din branding og dit salg af ydelser…
At tjene penge på podcast er en af mange muligheder for at tjene penge online – men det er langt lettere at komme igang med en blog end at starte en podcast (da en podcast kan være lidt teknisk).
Fænomenet jeg her kalder “meta-content-marketing” er et 2014-2015 marketing-fænomen som jeg spår en stor fremtid. Tendensen er ihvertfald klar. Meta-content-marketing er et effektfuldt instrument – og det bruges af flere og flere.
Meta-content-marketing er selvfølgelig relateret til content marketing, så jeg starter lige med en ultrakort opsummering af begreberne.
Marketing
At reklamere for noget – typisk et produkt. Den var nem.
Push marketing – uden content
Den mest primitive (men ganske effektive) form for marketing kaldes også “push”.
Push marketing er: “Køb mit bildæk”. “Køøøb mine bildæææææk!”. “Tilbud på bildæk nu!”
Push er et kæmpe banner. En stor plakat. Et mega billboard. Det eneste der vises er: produktet. (evt. “køb produktet”).
Det er støjende og kan være mega irriterende, spammy og old school – men kan stadig ganske effektivt.
Tag ikke fejl.
Push kan være rigtig godt. Det er bare ikke så lækkert og sofistikeret.
Push marketing er at PRODUKTET står bøjet i neon – og så håber annoncøren at du køber det.
Så altså:
Push marketing = Produktet – eller Køb Produktet
Content marketing
Content marketing har været på alles læber de seneste 3-4 år. Content marketing er dog på ingen måde et nyt fænomen, men har i den grad fået et boost siden 2010 og har været buzz-word-number-one især indenfor online marketing.
Content marketing kaldes også – eller er i familie med – ‘pull-marketing’. Man tiltrækker sine kunder, i stedet for at stopfodre dem med store bannere… Det kaldes også “indbound marketing”.
Hvis du vil dykke ned i content marketing mere kan jeg anbefale dig at tjekke følgende ressourcer:
Nogle af de mere kendte firmaer som kører hårdt på med content marketing er Red Bull, Bolius (dansk) og 3byggetilbud.
Blogging er content marketing
Et simpelt men godt eksempel på content marketing er blogging. Mange webshops har deres webshop.dk/blog hvor de skriver om deres produkter og placerer dem i en mere fortællende sammenhæng.
Webshops kan med fordel svare på deres kunders mest almindelige spørgsmål på deres blog. Men alt efter hvilket produkt man sælger kan bloggen være en måde man kan fortælle om produktet i en sammenhæng der gør produktet mere attraktivt og det vil i sidste ende føre til flere salg (sådan er teorien – og det virker tilsyneladende rigtig godt).
Af ældre content marketing tiltag kan Michelinguiden nævnes. Michelinguiden er en af de tidlige og meget succesfulde kampagner hvor det er lykkes at placere produktet (bildæk) i en langt mere interessant kontekst.
Via deres guide, gav Michelin folk lyst til at køre mere (og dermed bruge Michelins produkt: bildæk, mere) og bildæk kom derfor i selskab med lækre restauranter, storbyer, attraktioner og blev et slags lækkert ferie og oplevelses-produkt.
Bildæk… det er altså ret godt gået.
Så altså:
Content marketing = Noget om produktet – eller Produktet i en sammenhæng
Meta-content marketing
Hvad er meta-content-marketing så?
Kender du de restauranter hvor man kan få lov at se ind i køkkenet?
På en eller anden måde giver det tryghed og troværdighed, når man kan få lov at se kokken over skulderen mens kokken laver maden, ikke?
– og det er spændende!
Meta-content marketing er det nyeste tiltag som flere og flere marketers har taget i brug.
Meta-content marketing viser sig ofte som en slags “behind-the-scenes-blogging” hvor bloggeren fortæller om hvordan han eller hun laver content marketing eller driver sin virksomhed.
Det er et kig ind i maskinrummet hvor firmaet bag produktet deler ud af erfaringer og fejltagelser. Erfaringerne kan handle om at lave content marketing (meta-content-marketing), drive forretningen (behind-the-scenes-blogging) og (ta-dah!) sælge deres produkt.
Eksempler på meta-content-marketing
1. Meta-content-marketing er når Mikkel Plæhn i en podcast fortæller om hvorfor det virker godt for ham at blogge om biopejse – for at sælge biopejse.
Mikkel Plæhn har en webshop med biopejse. Han blogger derfor om biopejse. OG han blogger/podcaster om hvorfor og hvordan han blogger om biopejse. Meta-content-marketing i sin reneste form.
2. Meta-content-marketing er når Jens Jakob Andersen i Forbes fortæller om hvordan han fik en masse omtale i en masse amerikanske aviser (+ en masse trafik til sit website runrepeat.com) ved at lave en statistisk undersøgelse om marathonløbetider der relaterede sig til hans affiliate site om løbesko.
Overfor samtlige aviser har Jens Jakob lavet content marketing (historien om marathontiderne) – men overfor Forbes har han lavet meta-content-marketing med en historie “behind-the-scenes” OMKRING hvordan han fik succes med content marketing… og selve resultatet (at Jens Jakob kom i Forbes og fik et godt relevant link til runrepeat.com) er mindst ligeså værdifuldt som hans succes med at komme i andre af de store verdensmedier.
3. Meta-content-marketing er når Halfdan Timm blogger om hvordan de første 3 måneder med hans virksomhed Juf.dk har været.
Halfdan Timm tiltrækker kunder til advokater via content marketing på sit site juf.dk – og på halfdantimm.dk laver han meta-content-marketing og “behind-the-scenes-blogging” som styrker hans content marketing og hans relation til andre iværksættere og folk i branchen.
4. Meta-content-marketing er når Anders Saugstrup deler en video som denne hvor han forklarer hvordan han har lavet content marketing (indholdsmarkedsføring) for 3byggetilbud.dk med en infografik.
Gevinster ved Meta-content-marketing
De særlige gevinster ved Meta-content marketing er:
Det giver en masse omtale at være ærlig og dele ting der normalt er private eller hemmelige. Og marketing publikummet er gode til at dele på sociale medier og nævne andre artikler på blogs (hvilket giver social trafik og indgående links).
Det giver troværdighed for slutkunden at firmaet tør dele de ting som andre firmaer holder for sig selv. Eksempelvis fejltagelser. Et eksempel på dette er hashtagget #prøverigen under hvilket iværksættere på twitter og G+ delte deres fejltagelser og comebacks.
Meta-content-marketing giver et intimt kendskab – ja, nærmest en relation – til firmaet blandt andre iværksætter og andre marketing-folk og denne forbindelse kan være altafgørende for at skabe nye samarbejder og partnerskaber.
Så altså:
Push marketing = Produktet – eller Køb produktet
Content marketing = Noget om produktet – eller Produktet i en sammenhæng
Meta content marketing = noget om noget om produktet – eller Bag om produktet.
Vil du have en gratis blog eller vil du have en blog på dit eget domæne?
Det er vigtigt at du ved hvad du vælger imellem og at du ikke lægger en masse arbejde i en blog som du så senere mister eller føler begrænser dig fordi du ikke valgte den rigtige platform fra start.
Kendte etablerede gratis platforme hvor du kan lave en blog:
WordPress.com
Blogger.com
Medium.com
Weebly.com
Blog.com
Tumblr.com
Gratis blog – hvad taler for og imod?
Herunder får du overblikket så du kan vælge rigtig fra start mellem en ‘gratis blog’ og en blog på eget domæne.
Lad det være sagt med det samme at jeg kun anbefaler en gratis blog hvis du skal bruge den til:
-så skal du (efter min mening) IKKE lave en gratis blog, men i stedet lave en blog på dit eget domæne. Det er trods alt småpenge vi taler om (få rabatkode i artiklen herunder).
Det er selvfølgelig en kæmpe fordel at man ikke skal have kreditkortet frem. Det betyder også at du nemt kan 10 lave blogs (bare du har tid nok). Tidligere var det en meget brugt taktik i forbindelse med indgående links. Det er dog ikke særlig effektivt længere.
2. Du er i gang en lille smule hurtigere (et spørgsmål om timer)
En lille fordel hvis du skal have noget online NU – og på ingen måde kan vente de få timer det tager at få en hjemmeside på eget domæne op at stå.
3. Du kan begå store fejl, slette bloggen, lave en ny uendelig mange gange fordi tjenesten er gratis
Giv den gas, prøv alt muligt af, slet det hele igen og start forfra. Dette gør at mange nok har lidt lettere ved at kaste sig ud i at komme i gang, end hvis man skal betale for det (selvom det er småpenge).
Ulemper ved en gratis blog
1. Det sender et useriøst/billigt signal ikke at have sit eget domæne
Ens domæne er ens virtuelle adresse. Og på samme måde som med huse sender selve domænet også et signal, og det har simpelthen ikke den samme troværdighed og autoritet at have en side der hedder sundhedsguiden.blogspot.com som det er hvis man har domænet sundhedsguiden.dk
2. Du kan ikke direkte tjene penge på en gratis blog
Ofte vil affiliate links og reklameblokke ikke være tilladt og du vil miste muligheden for direkte at tjene penge online. I starten tænker du måske ikke på at skulle tjene penge på nettet – men det er en god mulighed at benytte sig af senere. Det giver motivation og kan måske ende med en flot bi-indtægt.
3. Du har ikke styr på reklamerne
Der kan optræde reklamer på din blog, som du ikke kan styre (og ikke tjener penge på). Reklamerne kan være i siden eller i toppen. Det er ikke alle blogplatforme der tilbyder at man kan fjerne dem.
På din egen blog (med eget domæne), styrer du 100% hvilket indhold der findes på din hjemmeside.
4. Du ejer ikke din blog
Din blog kan uden varsel blive lukket eller taget fra dig. Vilkårene for brugen af bloggen kan uden videre ændre sig og det vil være et kæmpe problem hvis du bygger en virksomhed eller en online indkomst op omkring din blog.
5. Du kan ikke bestemme udseendet på din blog
De fleste gratis blogs har et færdigt lay-out, som du godt kan ændre lidt på, men du er stadig helt og aldeles tvunget ind i de grafiske skabeloner som platformen har stillet til rådighed.
Din gratis blog kan stadig blive flot, men du er ikke fritstillet med hensyn til dens udseende.
6. Ingen ekstra funktioner
Gratis blogs giver som regel ikke mulighed for at implementere mere kode, der kan give flere funktioner. Men på din egen hjemmeside kan du få kodet en masse ekstra funktioner ind (bare rolig man skal ikke kunne kode – man køber/eller downloader små færdige løsninger der fungerer med det samme.
Et sådan stykke kode hedder et plug-in). Det kan eksempelvis være en kalender, en pop-up, et webshopsmodul, et galleri osv.
Hvor kan man så få en gratis blog?
Hvis du absolut VIL have en gratis blog kan jeg anbefale følgende platforme /som jeg selv har arbejdet med):
wordpress.com – WordPress har den store fordel med deres gratis blogmulighed at måden man bygger sin hjemmeside op på er i bund og grund den samme som i den ‘professionelle’ version som du kan få på dit eget domæne. WordPress er i øvrigt gratis uanset om du har en gratis blog, eller en på eget domæne. Men det er unægtelig en fordel at kende wordpress i gratis-blog-versionen når man skal til at arbejde med den fulde pakke.
blogger.com – Blogger er Googles gratis blogsystem (kaldet blogspot tidligere). Du logger ind med din google konto og kan være i gang på meget kort tid. Mulighederne er begrænsede og det er googles retningslinjer der gælder.