Hvis du gerne vil ‘gøre’ dig godt på nettet og har et professionelt eller seriøst ærinde – så gælder dette blogindlæg dig.
Det handler om at tage kontrol over hvad folk finder når de indtaster dit navn på Google…
Har du styr på hvad de finder?
Læs videre her hvorfor det er vigtigt at du køber dit eget navn som domæne.
Er dit ønsked edomæne ledigt?
Hvad siger Google?
Google er Danmarks største søgemaskine og faktisk har Google efterhånden gjort det så godt at mange danskere tror at Google fortæller os sandheden, når vi bruger deres søgemaskine.
Sådan er det selvfølgelig ikke.
Google kan manipuleres. Det kaldes SEO (men er en anden snak.)
Søger man efter konkret firmaer og kendte personer (forfattere, personligheder, kunstnere mm.) så finder man som regel det man leder efter. En søgning på “DR” viser typisk en masse sider fra dr.dk.
Men…
Hvis du søger på Vordingborg Køkken så har vi balladen. Én (1!) kunde har tilbage i juli 2000 set sig sur på firmaet og lavede derefter hjemmesiden: “vok.dk”. Der er en hadeside rettet mode Vordingborg køkkener. Sidst jeg tjekkede lå vok.dk nummer 2 på “Vordingborg Køkken”!
Av…
Heldigvis har Vordingborg Køkkener sikret sig det “rigtige” domæne der passer til deres navn… og derfor ‘ved’ vi som kunder hvad der er det rigtige…
Men kan du se problemet hvis det var den sure kunde der havde snuppet “vordingborgkøkkener.dk”?
Et andet moderne domæne-eventyr handler om NETS. De har først nu efter flere års trækkeri fået fat i domænet www.nets.dk – og indtil da måtte NETS i mangel af bedre bruge www.nets.eu og det er der rigtig mange kunder der dagligt har været meget forvirrede over.
Hvad har det med mig at gøre?
Tænk hvis det var dit navn. Tænk hvis du havde en navnebror/søster derude som en eller anden havde set sig sur på.
Eller endnu værre, hvis nogen havde set sig sure på dig og købt dit navn som domæne…
Av…
Google dig selv – og dit firma eller produkt
Hvor tit Googler du dig selv? Ved du hvad der gemmer sig i en google-søgning på dit navn?
Det bør du – for det er det førstehåndsindtryk som andre mennesker, der ikke kender dig, får første gang de bliver præsenteret for dit navn i en jobansøgning, firmahenvendelse, forespørgsel om samarbejde eller lignende.
Det er efterhånden standard at lave en Googlesøgning for at blive klogere på en person man ikke kender, men som man muligvis skal arbejde sammen med.
Er den her person til at stole på?
Hvem har de arbejdet sammen med før?
Køb dit navn (evt. produkt + firma?) som domæne
Det første du skal gøre for at tage en lille smule kontrol, er at købe dit eget navn som et domæne. Du behøver ikke have en hjemmeside (til at starte med), men for ca. 60 kr om året og ca. 50 kroner i oprettelse har du sikret dig retten til at lægge en hjemmeside på dit eget domæne engang i fremtiden.
Det svarer til at erhverve sig en god (og billig) byggegrund.
>>Læs også artiklen: Sådan laver du en blog
Når jeg selv har fundet et domæne jeg gerne vil købe (mrv.dk fx) så går jeg ind på Simply her og ser om det ledigt og køber det. Når jeg så har besluttet mig at lave en hjemmeside, køber jeg et webhotel (200 kr årligt) og laver en 1-kliks-installation af systemet WordPress. WordPress er en meget nem måde at lave hjemmesider på og næsten alle mine hjemmesider kører i WordPress. Det hele er faktisk ret nemt.
Til selve købet bruger jeg Simply til mine domæner og webhoteller. Deres billigste løsning (Basic suite) er helt fin.
Er dit navn taget? – køb et andet
Hvis du hedder noget særligt som “morten rosenvold villadsen” så er dit domæne sikkert ledigt, men hedder du Michael Hansen er det nok snuppet og det er selvfølgelig ærgerligt. Men giv ikke op. Hvis du vælger et andet domæne så kan du stadig komme til at ligge øverst når folk søger på Michael Hansen. Det kræver bare at du gør noget ud af din hjemmeside og at der er mange der henviser til den.
I stedet for Michael Hansen kunne du købe ‘michansen.dk’, ‘kongenafnyborg.dk’, ‘hansenmichael.dk’ eller lignende.
Du kunne også vælge at se om michaelhansen.com, michaelhansen.net eller måske michaelhansen.nu er ledige.
Det kan du tjekke her:
Men jeg har jo de sociale medier?
Nej.
Det er slet ikke det samme.
Facebook, LinkedIn, Twitter, Google+ osv. er alle ejet af de respektive firmaer, så der kan du miste eller få blokeret din profil eller få ændret forholdene fra den ene dag til den anden – og dermed dit talerør, dit netværk og din online synlighed. Men dit domæne og din kommende hjemmeside (uanset hvor simpel den er) den ejer du!
Så tag kontrol.
Det ville jo ikke være godt hvis andre havde købt dit navn i morgen…
Måske den næste reality stjerne er din navnebror eller navnesøster?