Indgående links – hvorfor er links så vigtige?

Købe domæneHer er en forklaring på hvorfor du skal have links! Links er det der binder nettet sammen. Tilbage i halvfemserne var søgemaskinerne stadigt så dårlige at vi stakkels internetbrugere var afhængige af at man på relevante hjemmesider havde en opdateret linksektion så vi kunne finde andre gode hjemmesider.

Spam, porno, malware og andet godt kunne dengang dukke op på selv de mest sobre søgninger. Måden søgemaskinerne skilte sig af med en del af værste sider var ved at tillægge en hjemmesides indgående links en større betydning. Du vil jo kun linke til ting du kan stå indenfor, ikke? Et link er jo en anbefaling. Derfor er links vigtige.

Pagerank – det har ikke noget med pages at gøre

En af Google stiftere Larry Page udviklede en algoritme som tog udgangspunkt i hvor mange links der pegede på en side. Algoritmen blev opkaldt efter Larry. Hver side havde en ”Pagerank” og denne Pagerank gav den videre til andre sider via link. Dette kaldes også ”linkjuice”.

Læs også: Simpel SEO guide: Sådan fungerer Google

Du kan også købe links her

Når linkjuice kanaliseres videre til andre sider følger Pageranken med. Man kan have Pagerank fra 0-10. Alle sider starter med 0, men efterhånden som flere og flere links peger på en side så stiger Pageranken. Jo mere PageRank, jo bedre.

I dag (2014) er Pagerank ikke længere så vigtig et parameter i SEO som tidligere, men kan stadig bidrage til en del af forklaringen på hvorfor nogle sider simpelthen har mere SEO-power end andre.

Der findes 2 typer af Pagerank

  1. Den virkelige Pagerank som kun Google kender og som opdateres konstant.
  2. Den synlige Pagerank, som kan aflæses ved at indtaste din hjemmesides URL her, og som minimum er et par måneder gammel og som kun opdateres med mange måneders mellemrum.

Hvor vigtige er links for min hjemmeside?

Indgående links er den absolut vigtigste enkeltstående faktor for om de side kommer op i Googles søgeresultater eller ej. Svaret på ”Hvorfor er min side ikke synlig i Google” er som regel: ”Du har ikke nogen links”.

Selvom sociale signaler, hastighedsoptimering, responsive design, søgeord i titel og i overskrifter også spiller en stor rolle for om din side er synlig eller ej, så kan Links som SEO-faktor ikke rigtig undervurderes.

Links er super vigtige!

I SEO er links er den eneste faktor du ikke rigtig kan kompensere for ved at gøre alt andet rigtigt. Uden links – ingen synlighed i Google.

Når man ikke kender til betydningen af links

Et lidt sjovt eksempel på at ikke alle i Fødevareministeriet kender til links store betydning var en sag i 2013 hvor Fødevareministeriet gerne ville advare mod en række webshops der solgte ulovlige kosttilskud. Fødevareministeriet lavede derfor et nyhedsopslag på deres side og linkede herefter til samtlige webshops – og på den måde gjorde FVM.dk de problematiske webshops en stor tjeneste i forhold til SEO (fejlen er blevet rettet).

Linkspam, en effektiv men kortsigtet og risikabel taktik

Links er godt. Mange links er endnu bedre. Sådan arbejdede Google længe og det gjorde alle der ville være synlige i Google også. Linkbuilding var sin egen lille SEO industri og jo flere links du kunne købe ude i Asien fra den ene obskure hjemmeside efter den anden jo højere ranking fik du – især hvis ankerteksten matchede det søgeord du gik efter.

Google kom med en opdatering i maj 2012 som skulle skille fårene fra bukkene og denne opdatering kendes nu som Pingvin 1.0. Den ramte lidt mere end 3% af alle søgninger og de hjemmesider som Google regnede sig frem til skulle rammes, blev i mange tilfælde fuldstændig fjernet fra alle søgeresultater. Siden maj 2012 har der været andre lignende opdateringer som skulle ramme hjemmesider der benyttede sig af linkspam som SEO- strategi.

Hvad skal jeg så gøre?

Indenfor SEO taler man om ‘white hat’ og ‘black hat’.

White hat gør alt som Google fortæller man skal gøre. White hat kunne ikke finde på at linke til sig selv, men arbejder kun på at skabe godt indhold og god brugeroplevelse på hjemmesiden. White hat fokuserer på at skabe værdi til brugerne og håber at dette via karma eller andet vil komme dem selv til gode.

Black hat gør alt det man ikke må i Googles øjne. Black hat benytter sig af automatiseret generering af links, købte links, opkøb af udgåede domæner i falske navne, splogs (hvad er en splog?) og andet spam. Black hat fokuserer på at skabe værdi til sig selv udelukkende. Bemærk at nogen Black Hat taktikker ikke kun er imod Googles retningslinier, men rent faktisk er ulovlige.

De fleste SEO specialister er enige om at mellemtingen ”grey-hat” er vejen frem. Om hatten så skal være lysegrå eller mørkegrå er op til den enkeltes temperament. Personlig er min hat meget lysegrå, og jeg vil hellere være ”safe than sorry”.

Eksempler på ”Greyhat” taktikker jeg selv bruger:

–        Jeg deler links til min hjemmeside i diskussioner på relevante fora.

–        I beskrivelsen af mine videoer på Youtube skriver jeg altid et link til min hjemmeside.

–        Jeg opretter profiler en række brugersites med det formål at få et profil link tilbage.

–        Jeg har flere hjemmesider som linker til hinanden indbyrdes (jeg har dog ikke gjort noget ud af at skjule at jeg ejer dem alle).

–        Jeg har købt et enkelt relevant udgået domæne og viderestillet det til min hjemmeside.

–        Jeg kommenterer nogle gange på blogs med det formål at få et link.

–        Jeg har offentliggjort artikler på andre hjemmesider mod at jeg fik et link retur (”Gæsteblogging”).

Ovennævnte metoder til at få indgående links på er meget udbredte og der er ingen hemmeligheder i det jeg har skrevet her.

Det er selvfølgelig ikke 100% efter Googles retningslinier, men det er metoder som jeg personligt har vurderet til at have en meget lille risiko i forhold at mine sider bliver straffet. – på den anden side ( og af samme grund) kommer ovennævnte ikke til at gøre den helt store forskel for din hjemmesides rankings. Men god SEO bliver skabt af mange bække små.

Du kan købe links fra linkkongen her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *