Morten Rosenvold Villadsen

Forfatter, fridykker og online marketing entusiast

Morten Rosenvold Villadsen
Morten Rosenvold Villadsen

Jeg er ekspert i fridykning og undervandsjagt. Jeg er forfatter, foredragsholder, underviser og online marketing  entusiast.

Du kan kontakte mig på morten @ holdvejret.dk

På bloggen her vil jeg gerne dele med dig, hvad jeg har lært om at hvordan man kan skabe synlighed for sig selv, sit produkt og sin forretning på internettet.

Jeg har arbejdet med markedsføring og positionering på internettet siden 2010, og solgt højskolepladser, kursuspladser, bøger, billetter, medlemskaber af idrætsforeninger på fuld eller deltid siden.

Min egen fascination af passiv indkomst og at tjene penge online opstod efter jeg læste Tim Ferris “The 4 hour Work week” i 2010. Siden dengang har jeg brugt uendelige mængder af tid på at finde ud af hvordan man kan arbejde mindre…

Indholdet på denne blog er først kommet i 2014 efter jeg tog et 8 ugers kursus hos Bigum og Co i ‘Digital markedsføring’. Her fik jeg for alvor øjnene op for hvordan man, ved at lave en blog, kan positionere sig og skabe den troværdighed og autoritet der skal til for at folk vil arbejde sammen med dig, købe dine produkter og anbefale dig videre.

Jeg kan godt lide at lære fra mig og se at min formidling gøre en forskel for dem jeg underviser eller henvender mig til.

Online marketing og seo konsulent

Jeg har sideløbende med andet jobs og selvstændig virksomhed arbejdet som online marketing og seo konsulent.  Jeg har bygget hjemmesider og blogs (wordpress) for en række institutioner g foreninger på Vesterbro og senest (forår/sommer 2017) været fast tilknyttet Stylepit som SEO konsulent.

Job og uddannelse

ssb logo
ssb logo

Jeg er uddannet cand.mag i musik og idræt og tidligere har jeg arbejdet på et par højskoler og efterskoler på Sjælland.

På højskolen stod jeg  for sociale medier og var meget fascineret af at skaffe elever til højskolen via Facebook.

Fra 2010-2016 har jeg arbejdet arbejdet i en frivillig idrætsforening på Vesterbro, der hedder SSB. Min stilling var ‘forenings- og kommunikationsmedarbejder’ og er en typisk blækspruttestilling hvor man laver alt muligt. Heldigvis kan jeg alt muligt.

Jeg lavede web, kommunikation, partnerskaber, søgte projekter, fundraiser, markedsføring og intern og ekstern kommunikation i foreningen, der har lidt mere end 2200 medlemmer og 80 frivillige trænere.

Jeg planlagde også events, koordinerede dem og gennemførte dem. Speaker til motionsløb, guitar til seniorenes julefrokost, vikar i krumspring, svømning og seniorgymnastik og sørgede for at alle de frivillige trænere kommer på kurser, fik trænertøj og trivedes i foreningen.

Du kan læse mere om SSB på foreningens hjemmeside

Hold vejret
Hold vejret

Undervandsitetet

Ved siden af mit arbejde i SSB havde jeg et firma der hedder Undervandsitetet. Det handler om fridykning og undervandsjagt.

Nu er jeg (endelig) gået fuld tid med dette firma.

Fridykning er at holde vejret og dykke dybt, lang t og længe. Undervandsjagt er at fange fisk med harpun mens man fridykker.

Jeg er en af Danmarks bedste fridykkere og undervandsjægere og har lavet kurser og undervist flere hundrede elever siden 2008. De seneste 7 år har jeg årligt været udtaget til landsholdet i enten fridykning eller uv jagt.

I 2014 udkom bogen ‘Hold vejret – en bog om fridykning’ som bliver mit hidtil største projekt i Undervandsitetet. Via effektiv indie-guerilla-marketing havde jeg allerede solgt mere end 1000 bøger bare 1 måned efter udgivelsen. Den har nu solgt ca 3500 eksemplarer (2020 tal)

I 2019 udkom bogen “Undervandsjagt” der allerede har solgt 1500 bøger (2020 tal).

På undervandsitetet.dk har jeg også lavet udstyrsguides (blandt andet guides til snorkeludstyr) og tjent penge online via affiliate marketing. I mange tilfælde har det været en passiv indkomst og selvom det ikke er mange penge er det nok til at det er sjovt og giver rigtig  god mening.

Du kan læse mere om bogen Hold Vejret her.

Privat

Privat er jeg optaget af naturoplevelser, mad, musik, rejser og fotos. Mine store passioner derudover er: undervandsjagt og fridykning. Jeg født i 1980  og jeg bor i Farum med Astrid. Vi blev gift i 2011. Vi er forældre til pigerne Oline og Dagmar. 

Jeg har altid rejst meget og taler engelsk, tysk og spansk på fornuftig vis. På musikvidenskab skrev jeg et bachelorprojekt om Prince og hvorfor han er så fed. Mit speciale handlede om hvorvidt TV-2 bliver ved med at spille den samme sang igen og igen – og om det er et problem?

Du kan kontakte mig via formularen på forsiden