Podcast er på vej frem – (ifølge Podcaststats.dk) – og hvis du har en forretning hvor du lever af at sælge din viden som konsulent, underviser eller lignende – så KAN en podcast gøre en kæmpe forskel for din branding og dit salg af ydelser…
At tjene penge på podcast er en af mange muligheder for at tjene penge online – men det er langt lettere at komme igang med en blog end at starte en podcast (da en podcast kan være lidt teknisk).
Til gengæld kan det med en podcast være nemmere at producere timevis af content – end ved blogging.
Lav en podcast
Hvis du gerne vil lære hvordan man laver en podcast kan jeg anbefale denne serie af videoer.
Webinar om podcast
På Marketers.dk – meget veldrevet online marketing forum – findes der også en række webinarer omkring podcasts. Podcast som branding, tjen penge på podcast og markedsføring. Se webinars her.
Du kan roligt tilmelde dig Marketers. De har fuld tilfredshedsgaranti eller pengene tilbage. Jeg har selv været medlem siden 2012 – og jeg er fuldt tilfreds. Tilmeld dig her.
Podcast som branding
Der er ingen tvivl om at podcast fungerer enormt godt som branding kanal. Du har lytternes opmærksomhed og lytterne føler hurtigt at de kender dig – og hvis de er faste lyttere – vil de allerede have sympati for dig og mere eller mindre bevidst anbefale dig til potentielle kunder der måtte have brug for dine ydelser eller produkter.
Podcast er et intimt medie – og det er et medie hvor du kan være i dine kunders opmærksomhed i meget lang tid af gangen. Halve og hele timer. Dette er unikt – og derfor er podcast så godt et medie til branding.
Men…
Kan man tjene penge (direkte) på at udgive en podcast?
Ja – og der er flere måder.
- Sponserede afsnit
- Donationer fra lytterne
- Affiliate marketing
- Direkte salg / indirekte salg
- Salg af lydfiler / podcast
- Evt.
1. At tjene penge på podcast ved hjælp af en sponsor
Mange store virksomheder har fundet ud af at podcast er gode medier til branding. Derfor vil det ofte være muligt at lave en aftale med et større firma om at købe sig plads i hver podcast episode mod at blive omtalt og nævnt som sponsor.
Morten Resen fortæller i sin podcast i afsnit 1, 3, 7 og 14 om hvordan han først forhandlede en aftale med firmaet Gomore (5000 kr ex moms), dernæst DuGlemmerDetAldrig (5000 kr ex moms) og til sidst med Danske Bank (12.500 kr ex moms).
Kan DU forvente samme betaling?
Jeg vil tror at det kan blive meget svært for en ny podcaster at opnå samme betaling, men halvdelen eller en tredjedel burde være indenfor rækkevidde hvis man har et podcast der er relevant for sponsoren.
Min egen erfaring
Min egen podcast (uvpodcast – om fridykning og uvjagt) var i starten uden sponsor og de første sponsorater modtog jeg kun 500kr for. Senere har jeg fået forhandlet mig til bedre aftaler der baserer sig på antal downloads.
Min erfaring er at det kan være lidt op ad bakke at få en sponsor til at bide på. Jeg har haft 3-4 sponsorer, men jeg måtte virkelig arbejde for det (argumenterer frem og tilbage for at sælge idéen) før jeg fandt en aftale som jeg blev tilfreds med.
At sponsere podcasts er stadig MEGET nyt (i Danmark).
Fordelen ved en sponsor – og en løftet pegefinger
Fordelen ved at benytte sig af en sponsor er at du som podcast er garanteret indkomst. Man kan sagtens både have en sponsor, modtage donationer, sælge produkter og brande sig selv i samme podcast .
Men man skal nok overveje hvornår man har presset citronen for meget – og sponsorplads osv. er ihvertfald ikke noget der skal overskygge det ualmindelige gode og interessante indhold man producerer (i fantastisk lydkvalitet) hvis lytterne skal følge med. Og uden lyttere: ingen podcast, ingen penge, ingenting.
2. Tjen penge på podcast via donationer
Dette er en virkelig god ide. Podcast er jo gratis – men hvis blot ganske få procent (1-3%) af dine lyttere ender med at donere et lille fast beløb til din podcast hver gang der udkommer et afsnit, så kan du godt nå et niveau hvor du kan få dækket dine udgifter (og lidt til).
Der findes 2 tjenester jeg kender til der udbyder netop dette.
Jeg benytter mig selv af 10er.dk da det er dansk og ved at blive ret stort og kendt. Patreon bliver blandt andre benyttet af Eric Ziengs (Help Marketing Podcast), men når publikum er dansk synes jeg det skaber en unødig distance at beløbet opgøres i US dollars og have et engelsk interface. 10er er langt mere hyggeligt.
Den store fordel ved Patreon og 10er er at folk støtter frivilligt. Dette skaber ejerskab og et uvurderligt tilhørsforhold. Derudover er det en stor fordel for dig som podcaster at beløbet er forudsigeligt. Folk støtter stabilt – og du kan inddrage dine lyttere i et ejerskab og et tilhørsforhold til programmet.
Den lille frække
Derudover kan du også (som jeg gør) bede om donationer på mobile pay – det er en mere usikker og flygtig måde at modtage donationer på, men meget personlig, og jeg kvitterer derfor altid med en personlig sms hvor jeg siger tak for supporten og inviterer folk til en lukket facebookgruppe for supporters (only). Det giver ofte en fin ping-pong.
Andre fordele ved donationer
Endnu en fordele ved at modtage donationer frem for sponsorater er at donationer fritaget for moms.
Michael Schøtt fra den ugentlige politiske videosatire “Schøttministeriet” bruger 10er med meget stor succes. Han har i øjeblikket 1472 (!!!) fast supporters – og det giver ham en indtægt per afsnit på +10.000kr. Michael har et professionelt set-up med kamera mand, klipper, manuskriftforfatter og udgiver et afnist om ugen. På den måde generer Schøttministeret altså mere end en halv million om året!
Michael tjener ikke fedt på det ( det er også dyrt at producere) men han har en unik, høj kvalitets kanal som gør at han kan sælge billetter til sine stand-up shows og tjene sine penge på andre dele af hans forretning.
Ja ja… Schøttministeriet er ikke en podcast – men princippet er helt det samme.
Se Michaels video om sin brug af 10er.dk her
Tjen penge ved affiliate marketing via podcasts
Den er svær – men det kan lade sig gøre.
Affiliate marketing handler om at du som medie henviser til en webshop og ved et køb modtager du en mindre procentdel som tak for henvisningen. Dette foregår ved at en lytter eksempelvis hører dig omtale et produkt, hvorefter du beder lytteren om at HVIS de vil købe produktet så kan du gå til webshoppen via dit særlige link… og det er her det bliver svært.
Det kræver at man skaber meget mundrette links som lytteren nemt kan høre (og huske) og indtaste.
Mrv.dk/unoeuro er et eksempel på et mundret link (pretty link).
Dette er mit affiliatelink til unoeuro som jeg anbefaler i min guide om at lave en hjemmeside eller en blog. Jeg har ved hjælpet af et wordpress plugin “Pretty link” forkortet det oprindelige affiliatelink og chancerne for at en lytter ville kunne huske det (og bruge det) er langt større end hvis jeg havde brugt det oprindelige link fra Partner-ads.
Pat Flynn fra Smart Passive income har held med dette – men han har også mange mange mange lyttere.
4. Direkte salg – og indirekte salg
Det er svært at lave direkte salg i en podcast uden at skræmme lytterne væk. “Kom og Køøb!” bliver hurtigt kedeligt at høre på, og jeg vil gerne advare mod overdreven brug af denne måde til at tjene penge på.
Men har du et meget oplagt produkt som ligger i en naturlig forlængelse af indholdet på dit podcast så kan det gøres meget elegant – men nøgleordene er “elegant” og “relevant”. Meget elegant og meget relevant.
Ib Potter fra “Pottercut” sælger billetter til sin store konference “Marketing camp” via sin podcast. Dette bliver gjort meget stilfærdigt og elegant – og relevansen er meget høj. Der er i øvrigt udsolgt hvert eneste år.
5. Salg af podcast filer /lydfiler – digitale produkter
Dette er lidt imod konceptet med podcast (som i udgangspunktet er gratis), men hvis du har en etableret og populær podcast, så er jeg helt sikker på at du kan lave et sideløbende VIP podcast som kan købes – og som du let og elegant kan promovere på din store gratis podcast.
I virkeligheden nærmer vi os digitalt produkt, men et betalingspodcast i forlængelse af et gratis podcast ligger lige for.
Tripp Lanier fra “The new man Podcast” gør lidt a la dette i forlængelse af sin egen store podcast.
Det samme gør Robert Clover forfatter til “No more Mr. nice guy” på sin hjemmeside (han har dog kun betalings podcast/lydfiler).
6. Evt.
Der er sikkert endnu flere måder at tjene penge på at podcaste, så forvent at denne artikel bliver udvidet efterhånden som flere podcastere finder på flere måder.
Hvis du kender på gode eksempler på så hører jeg dem meget gerne i kommentarerne.