Ewire konkurs – hvad er der af alternativer?

Alternativ til Ewire:

Yourpay – nyere dansk service der tager et beskedent gebyr og tilbyder en god løsning og er især egnet til mindre webshops. De har fået mange gode ord med på vejen. Se mulighederne >her<.

Ewire_lukket

Fredag d. 11 april kunne man se denne besked på forsiden af Ewire.dk.

Det var føste offentlige tegn på at Ewire var ved at gå konkurs.

Ewires årsregnskaber var offentligt tilgængelige på Proff.dk og der kunne man se at de havde haft stort underskud i 2011, 2012 og 2013.

For mig personligt var det uheldigt da jeg netop havde udsendt mit nyhedsbrev.

I nyhedsbrevet gjorde opmærksom på en bog om fridykning som man kunne bestille – og betale for – med Ewire. Bestillingerne gik fint igennem, men kundernes penge er nu hos Ewire, og jeg skylder dem en bog.

Hvad skal man gøre?

Trin 1 : (for mig) var at lukke for muligheden for at kunne betale med Ewire.

Trin 2 : Forsøge (så hurtigt som muligt) at sætte Paypal op som en midlertidig erstatning.

Trin 3 : Overskue hvor mange penge jeg havde ude at svømme. Det er på nuværende tidspunkt uafklaret om jeg får dem igen (se nedenfor).

Trin 4 : Kigge efter alternativer til Ewire.

Ewire Fordele

Ewire blev i sin tid mit valg af følgende årsager:

1. Det var hurtigt og nemt at oprette sig og krævede ingen betalingsløsning fra NETS (1000kr + lang ventetid)

2. Gebyrene var lave og når jeg tastede mine tal ind i denne beregner: Kortgebyr – så var Ewire billigst.

3. Det var dansk og havde hurtig og god telefonsupport.

4. Betalingsvinduet tager ikke kunden bort fra hjemmesiden,

Ewire Alternativer – nu og her

Det første hurtige alternativ er uden tvivl: Paypal.com

– men der er nogle ulemper.

Fordelen er at Paypal hurtigt og nemt at sætte op og kan nemt integreres i eksempelvis Woo Commerce. Ulemperne er at man bliver ført væk fra hjemmesiden når man skal lave betaling og at Paypals brugerflade ‘opfordrer’ folk til at lave en konto (og det giver uden tvivl en lavere konvertering end hvis man bliver samme sted).

Paypal har lidt højere gebyrer end Ewire havde og så er telefonsupport nok ikke en reel mulighed (har dog endnu ikke testet).

En anden god mulighed er den danske service Yourpay. Yourpay er på mange måder Ewires arvtager og et rigtig godt alternativ. Læs mere om Ewires muligheder her.

Ewire Alternativ – på lang sigt

Men, hvis du vil have en seriøs webshop i Danmark så er der vist ingen tvivl om at du skal have en indløsningsaftale med NETS og så er det mest oplagte alternativ for den mindre webshopejer (jvf. Kortgebyr): Quickpay.dk eller ePay.dk.

Der er ingen tvivl om at Dankortbetalinger via NETS har den største tillid blandt forbrugerne, og det er i sidste ende det der tæller (uanset at det er bøvlet for dig).

Jeg har endnu ikke brugt nogle af dem endnu (ePay eller Quickpay),  men jeg har kun hørt godt fra andre webshopejere. Se selv hvad der passer bedst til din webshop ved at taste dine tal ind i beregneren på Kortgebyr.dk

En indløsningsaftale hos NETS tager ofte 6 uger, og beskrives af mange som en frustrerende og bøvlet periode.

I mellemtiden kan du signe op hos Yourpay – det går væsentlig hurtigere. Gå til Yourpay.

Ewire garanti – er pengene tabt?

Hvad med de penge der står på din konti hos Ewire? Er de tabt nu hvor Ewire er konkurs?

Ewire blev i 2011 et E-pengeinstitut (ifølge Ewire) og svaret på ovenstående spørgsmål tror jeg skal findes i dette link: Retsinformation

Især er §5 interessant. Her tales om at Ewires brugere indeståender skal være på en konto særligt beskyttet mod andre kreditorer i tilfælde af netop… konkurs.

Update:

Du kan læse Ewires regnskaber (tung læsning) her. 

Her kan du dog også læse at brugernes penge ikke er beskyttede og at man derfor (som bruger) må afvente hvem der bliver kurator og indgive sit krav efterfølgende.

Der kan muligvis være en økonomisk pointe i at bogføre sine penge hos Ewire som tab. Tjek med din revisor.

Bedste alternativ lige nu er nok Yourpay.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *